D-Noc Photography

Om at skifte til Full Frame

Det er efterhånden et halvt år siden at jeg anskaffede mig et EOS 6D, som afløser for mit ellers udmærkede EOS 60D. Jeg havde som så mange andre fotografer længe stræbt efter at opleve magien ved en full frame sensor.

Og hvordan er det halve år så gået, og hvordan har skiftet været?

I det store hele har det været en overkommelig opgave at skifte. 6D og 60D er meget ens opbygget, og det varer ikke længe før man er fortrolig med et 6D når man kommer fra et 60D. Jeg var noget overrasket over hvor ufattelig stor søgeren virkede, men den slags vænner man sig hurtigt til, og kameraet var lækkert og virkede solidt og indbydende. Det var bare med at komme i gang med at tage alle de fantastiske billeder jeg altid have drømt om at tage når jeg fik min full frame sensor.

...og så begyndte de kreative frustrationer...

Det viste sig nemlig at der er andre forskelle på de to kameraer end bare layout og sensorens størrelse. Det er lidt svært at forklare hvad det er, men der var noget der var anderledes. Min komposition blev aldrig helt som jeg forventede, og alt for tit syntes jeg at jeg var for tæt på, eller for langt fra.. eller fik skåret folks ben af.. eller arme.. eller....

Alt sammen var det problemer som jeg forlængst havde lagt bag mig med mit 60D. Jeg kan stadig ikke helt forklare hvorfor. Det var bare som om der var så langt ud til kanterne at jeg havde umådeligt svært ved at holde alle fire kanter under opsyn på samme tid.

Samtidigt oplevede jeg også at kombinationerne EOS 60D + Sigma 30mm og EOS 6D + Sigma 50mm, som i teorien burde give stort set identisk perspektiv og synsfelt, bare ikke helt føltes som det samme. Jeg elsker kombinationen EOS 60D + Sigma 30mm, men EOS 6D + Sigma 50mm har indtil videre ikke helt fungeret for mig, hvilket er ret underligt da jeg ved uvidenskablige test med begge setups ved siden af hinanden kun har kunnet konstatere at de to setups giver stort set identiske billeder. Det virkede bare som om alting var længere væk eller fyldte for lidt i billedet, i forhold til hvad jeg var vant til.

Heldigvis havde jeg et andet problem. Mit trofaste Tamron 17-50mm f/2.8 VC fungerer kun med APS-C kameraer, så jeg var nødt til at tænke på en ny all-rounder. Det lykkedes mig at forhandle mig frem til en fornuftig pris på et brugt Canon EF 24-105mm f/4L.

Det var egentligt ikke meningen at det skulle bruges så meget. Mest sådan til de situationer hvor det er mest praktisk at kunne bruge det samme objektiv til alt. Men virkeligheden skulle vise sig at blive lidt anderledes, for hold da op hvor er det et fantastisk objektiv. Bevares, det er "kun" f/4, men det fokuserer lynhurtigt, rammer sjældent ved siden af fokus, og er knivskarpt.

Det blev hurtigt mit nye standard objektiv, og som det kan ses på siden her er det allerede blevet til flere fine billeder fra dette objektiv.

Mit EOS 6D er et fantastisk kamera, og jeg er virkeligt glad for at jeg opgraderede. Billedkvaliteten er i top og især ved de mere mørke situationer kommer det til sin ret. Med mit 60D var ISO 3200 absolut max, før kvaliteten tog alvorlig skade. Nu kan jeg sagtens gå helt op til ISO 6400, uden at jeg gider bruge tid på støjreduktion i Lightroom. Det er exceptionelt, og virkeligt noget der ændrer måden man arbejder på.

Selve det her med at Full Frame giver et helt specielt look synes jeg nu ikke har været noget der har slået mig omkuld. Langt hen ad vejen synes jeg at de billeder jeg nu laver, ikke adskiller sig ret meget fra dem der kom fra mit 60D.

Men som sagt, 6D er et fantastisk kamera og jeg tror, på trods af at jeg ikke ligefrem oplevede en Full Frame revolution, næppe at jeg skifter tilbage til APS-C igen. Så skal det da være fordi jeg en skønne dag beslutter mig for at skifte til Fuji eller sådan noget.

Copyright © 2017 - Design by FS