D-Noc Photography

Jeg fandt en artsfælle

For et stykke tid siden skrev jeg om forskellen på ens job og ens fritidsinteresser. I den sammenhæng kom jeg lidt ind på det faktum at jeg ikke længere så programmering som min store primære interesse, hvor imod fotografering er.

Der er en kultur blandt udviklere der meget bygger på at man lever og ånder for at kode, og at man ikke har det der skal til hvis man ikke har det sådan. Derfor er jeg glad for at jeg er faldet over dette indlæg fra en webudvikler ved navn Antonin Januska.

Det er forfriskende at høre at der også er andre har den opfattelse at man sagtens kan være dygtig og motiveret som udvikler, uden at det skal fylde hele ens liv. Måske er det endda en fordel at man har interesser ud over softwareverdenen?

Kan problemstillinger man falder over når man dyrker sin fritidsinteresse, uanset om det er fotografering, køre mountainbike eller spille rollespil, ikke være medvirkende til at man finder bedre eller alternative løsninger på problemstillinger man står overfor på jobbet? Kan man forestille sig at disse fritidsinteresser også udvikler ens sociale egenskaber, til fordel for det team man arbejder på?

Jeg mener at svarene giver sig selv, og holder fast i at jeg vil blive ved med at være engageret og værdiskabelse i mit job, men om jeg vil være passioneret i den forstand at mit job også skal være min hobby? ..næppe.

Jeg er ikke sikker på at det er den rigtige livsstil for mig. Faktisk er jeg slet ikke sikker på at det er en livsstil der holder for nogen overhovedet. Se f.eks. hvad William MacAskill skriver om professionel passion.

Copyright © 2017 - Design by FS