D-Noc Photography

Bogen A Lesser Photographer anmeldt

Som jeg skrev i går har CJ Chilvers udgivet en ebook af samme navn som sin fantastiske blog, A Lesser Photographer.

Nu her jeg læst bogen, og er klar til at fælde dom over den.
For uindviede, som ikke lige kender bloggen, vil jeg lige ridse grundtanken op: 
Mere grej er ikke vejen til bedre billeder. Mere eventyrlyst og kreativ udfoldelse er vejen til bedre billeder.

Har man ikke stiftet bekendtskab med bloggen er bogen her et godt sted at få tankegangen dybt ind under huden. 

Bogen er basalt set bygget på de mange blogindlæg som CJ Chilvers i tidens løb har skrevet. Det er både godt og skidt, for det er mange gode ting han har skrevet. Ulempen er bare at der ikke er så meget nyt for dem der, som jeg, har fulgt bloggen i mange år.

Alligevel synes jeg nu ikke at jeg er blevet snydt, for bogen samler alt det essentielle på et sted, og fremstår som en helhed og kommer godt rundt i den filosofi der ligger bag. 
Derudover er der i bogen nogle flotte helsides slogans, som jeg, hvis det var mit projekt, ville have haft tilbudt som plakater.

Efter at have læst bogen er jeg forstærket i troen på at mere grej ikke er vejen frem, og jeg vil helt sikkert vende tilbage til denne bog for at læse den igennem flere gange.

Uanfægtet at meget af indholdet er taget fra en blog, og derfor er kendt stof, vil jeg varmt anbefale bogen til alle fotografer der er klar til at kaste trangen til nyt grej over skulderen, og i stedet fokusere på de unikke billeder.

Bogen kan købes som ebook hos Craft & Vision, for 5 USD. (pt. for sølle 4 USD).

Copyright © 2017 - Design by FS