D-Noc Photography

Photograph #6

Craft & Vision har netop udgivet sjette udgave af deres eBook magasin Photograph.
Magasinet udkommer hvert kvartal, og fokuserer meget på motivet og det at "se", og stort set ikke på udstyr.

Jeg har alle de tidligere udgaver, og kan varmt anbefale dem alle. Der er rigtigt mange flotte billeder, og interviews med de fotografer der har taget dem.
Kongstanken bag magasinet er som sagt at de gode billeder mere afhænger af hvordan fotografen arbejder, end det grej han bruger (en god tømrer er jo også en god tømrer uanset hvilken hammer man giver ham), og i stedet for at bruge en masse artikler i stil med "Sådan får du perfekte portrætbilleder", så handler de mere om de bevæggrunde der driver de forskellige fotografer, for der igennem at inspirere os andre.

Magasinet koster 8 CAD (ca. 40 kr.), men med koden "PHOTO6" kan man få det for 6 CAD (ca. 30 kr.), indtil 18. februar.

Photograph #6 kan købes her.

(Bemærk: Jeg samarbejder på ingen måde med Craft & Vision. Jeg gør blot opmærksom på et magasin jeg rigtigt godt kan lide.)

Copyright © 2017 - Design by FS