D-Noc Photography

Via San Giovanni

Via San Giovanni

Jeg har, som tidligere nævnt, tilbragt et par fantastiske dage i Toscana, hvor jeg fik mulighed for at hike, køre mountainbike ned af et bjerg og flyve i helikopter...
..og så naturligvis tage lidt billeder hist og pist.

Jeg havde ikke lyst til at slæbe rundt på alt for meget kameragrej da jeg skulle køre mountainbike, så jeg pillede batterigrebet af mit 60D og satte mit 40mm pancake objektiv på. Så er ens kamera pludseligt meget kompakt (alt er relativt), og til at have i rygsækken. Og efter at have fået testet mit 40mm pancake af en hel lang dag, hvor jeg ikke havde mulighed for at skifte til et andet objektiv kan jeg kun sige "wow". Det objektiv skuffer godt nok ikke. Billedkvaliteten er fantastisk, det fokuserer hurtigt og stopper man ned til f/4.5 eller deromkring er det let at få fantastiske billeder. Jeg er officielt imponeret.

Billedet er efterbehandlet i DPP, Paint Shop Pro X6, Topaz Black & White Effects 2 og Topaz Detail 3.

Copyright © 2017 - Design by FS