D-Noc Photography

Pandekageobjektiv

Jeg faldt for Canons cashback kampagne, og bestemte mig for at smide knap 950,- efter det forholdsvis nye 40mm f/2.8 STM objektiv. Med 380,- i cashback er objektivet jo ikke ligefrem noget der ruinerer.

Jeg købte tidligere i år Sigmas fantastiske 30mm f/1.4, og har været vildt facineret af skarpheden i det objektiv, så jeg var spændt på om 40mm objektivet ville være lige så skarpt.

Det synes jeg faktisk det er, og objektivet er let og fylder næsten ingenting, så det er pludseligt muligt at have et DSLR som nærmest kan være i lommen (f.eks. et EOS 1000D med 40mm pancake).

Alligevel er jeg ikke helt sikker på om mit nye objektiv vil være et der kommer til at tilbringe meget tid på mit kamera. Jeg synes desværre tit det falder ned mellem to stole. Det er ikke så all-round venligt som mit 30mm objektiv, men heller ikke så godt til portrætter som Canons 50mm f/1.8 II.

Rose

(f/11, 1/200s, ISO 100)

Jeg håber jeg finder en niche hvor jeg føler 40mm er det oplagte valg. Ellers tror jeg nu mest jeg fortsætter med at holde mig til mit 30mm i det daglige.

Copyright © 2017 - Design by FS