D-Noc Photography

D-Noc.dk Rebooted

Så fik jeg lige sat hjertestarteren på dette site igen, og installeret BlogEngine.net.

Det har taget sin tid og har længe været på tapetet, og nu skete det så.

D-Noc.dk har kørt i en uafbrudt række siden 2004, dog med længere pauser, især i de seneste år. I de mange år er der sket meget i mit liv, og mit fokus i livet har ændret sig mange gange. Det gjorde at bloggen havde mistet fokus og derfor virkede rodet og uoverskuelig.

Derfor tog jeg en tur i tænkeboksen og besluttede omkring årsskiftet at nulstille bloggen og starte forfra. De gamle indlæg bliver ikke importeret og vil heller ikke være tilgængelige på et andet site.

Fokus fremadrettet skal være på min hobby: fotografering og billedbehandling.

Sker der spændende ting ud over disse emner kan de da stadig optræde, men så skal de virkeligt også være spændende. Smile

Jeg er ikke nogen foto-guru eller Photoshop-guru (faktisk ejer jeg ikke Photoshop), så jeg forventer ikke at folk vil strømme til d-noc.dk efter guldkorn. Istedet har jeg tænkt mig at dokumentere mine egne erfaringer, når jeg udforsker forskellige teknikker.

Måske vil det blive spændende, måske ikke...

...men uanset hvad er D-Noc.dk tilbage!! Cool

Copyright © 2017 - Design by FS