D-Noc Photography

Altaner


30mm - 1/200s - f/3.2 - ISO 200
Et af de mange nye, og sikkert også ret dyre lejlighedskomplekser på havnefronten i Aalborg, er blevet udstyret med disse fede asymmetriske altaner. Set fra denne vinkel blev det nærmest helt abstrakt.

Afventer reparation


24mm - 1/800s - f/4.5 - ISO 100
En lille båd afventer reparationer. Billedet er taget her i sommeren ved Hals motorværksted.

Gadekunstmaler


30mm - 1/320s - f/3.5 - ISO 400
Graffitikunstneren "SORT" der er ved at lægge sidste hånd på et af sine mange fede pieces, på en kold vinterdag.
Hans pieces har en helt fantastisk glød i farverne og virker næsten helt tredimensionelle. De to ting til sammen gør værkerne helt fantastiske at stå og kigge på.
Bjørnen kan ses i det hjørne af Karolinelund i Aalborg, der kaldes "Graffitilund".

Hey Teacher


50mm - 1/200s - f/5.6 - ISO 200
Ja, jeg kunne ikke helt dy mig for en lille Pink Floyd reference til dette billede. Det blev taget ved årets karneval i Aalborg, og har siden da været udsat for flere forskellige behandlinger, før jeg endeligt fandt et look jeg følte i tråd med det jeg gerne ville udtrykke med billedet.
Billedet er ikke perfekt, ikke at nogen af mine billeder er, men dette er nok lidt mere ukontrolleret end de billeder jeg normalt viser frem, det skyldes nok de lidt kaotiske forhold der altid er til stede når man tager billeder til den slags arrangementer, hvor der er mange mennesker og meget lidt tid til andet en spontane billeder.
Når det så er sagt, er jeg nu blevet ganske godt tilfreds med resultatet.

Jernbanebroen genbesøgt

30mm - 1/60s - f/9 - ISO 400

For flere år siden, da jeg først lige var startet på min fotografiske rejse, tog jeg et billede af jernbanebroen over Limfjorden, set fra undersiden.

Dengang tog jeg billedet med min nyindkøbte "Nifty Fifty" a.k.a. "Plastic Fantastic" a.k.a Canon 50mm f/1.8 II monteret på mit EOS 1000D.

Dette objektiv var mit første møde med objektiver med fast brændvidde. Det lærte mig en del om farerne ved at have et meget lille område hvor alt var i fokus, men frem for alt lærte det mig at 50mm er alt for tæt til allround brug, når man bruger et kamera med APS-C sensor.

Nu, 4½ år senere har jeg genskabt billedet, men med de egenskaber jeg har opsamlet siden da, og med mit nuværende setup, som består af et EOS 60D og en Sigma 30mm f/1.4.

Det originale billede kan ses herunder:

Copyright © 2017 - Design by FS