D-Noc Photography

Er en kameratelefon nok til hverdagsbrug?

Jeg har fornyligt taget hul på mit kameratelefon projekt.

Meget apropos faldt jeg over denne artikel på fpn.dk: På amerikansk roadtrip med iPhone.

Nu er jeg ikke den store tilhænger af Apple produkter, men jeg tror at artiklen ville være lige så valid, hvis man skiftede "iPhone" ud med "Android Smartphone".

Jeg er langt hen ad vejen enig med artiklens forfatter. Jeg bruger ofte kameraet i min Samsung Galaxy S2, når jeg er på farten og falder over noget jeg bare SKAL have et billede af. Kvaliteten er fremragende.. ihvertfald så længe jeg er udendørs. Når jeg kommer ind døjer jeg altid med forkert valg (af kameraet) af hvidbalance eller valg af høj ISO, med meget synlig støj som resultat.

Den indbyggede LED "blitz" i kameraet giver alting et gyseligt blå-grønt skær og får alle til at knibe øjenene sammen, så den er stort set ubrugelig.

Der er heller ikke mulighed for at tage billeder i RAW format.

Disse ting er afgørende for mig og er den faktor der gør at jeg, lige som artiklens forfatter, stadig foretrækker et "ordentligt" kamera, fordi en kameratelefon trods alt kommer til kort rimeligt hurtigt.

Når det så er sagt er det interessant at se hvor mange mennesker på facebook, der bruger kameratelefonerne til at forevige små og store øjeblikke. Det siges jo at det bedste kamera er det du har med dig hele tiden, og det er kameratelefonens succes jo et sikkert tegn på

Citröen DS 19 - Dinky Toys

Citröen DS 19 Déesse

 Jeg fik et tilbud om at købe sådan en fin modelbil her for sølle 35,-

Det er en replika af Dinky Toys klassiske model fra 60'erne og bilen er naturligvis den unikke Citröen DS 19.

Billedet er taget med mit 50mm f/1.8 II objektiv, med brug af flash og tripod.

Der er kun lavet ganske lidt post processing i Paint Shop Pro X4.

Kameratelefon dogme

Jeg har nu, i næsten et år, lagt et nyt billede på flickr hver eneste uge. Det har givet mig en masse feedback på mine billeder og har i den grad motiveret mig til HVER uge at finde et billede der er lige en tand bedre end det forrige. Det kan varmt anbefales at benytte flickr på denne måde, hvis man gerne vil have lidt kritik af sine billeder. Man skal bare huske at brugerne på flickr først for alvor begynder at give en kritik, når man selv bruger tid på at kommentere andres billeder.

Jeg har brugt meget tid på at udforske sort/hvid fotografiets verden og synes efterhånden at jeg kan frembringe ganske flotte sort/hvid billeder.

For nyligt blev jeg involveret i en snak om kameraer, nærmere bestemt om man som kameraentusiast kan retfærdiggøre at købe kameraer til 15-25.000,-. Jeg synes naturligvis at man altid er velkommen til at købe det kamera man synes man har brug for, men jeg synes tit jeg oplever at folk føler at den eneste måde at frembringe flotte fotografier er at kaste penge efter mere og bedre udstyr.

Det fik mig til at udtænke et lille eksperiment, som jeg straks kastede mig over:

Urban Black & White Cameraphone Dogma™

Reglerne er ganske simple:

  • Billedets motiv skal være byen og bylivet.
  • Billedet skal være sort/hvid.
  • Billedet skal være taget med en kameratelefon.

Jeg har allerede taget en række billeder der overholder disse regler, og de første dukker op på min photostream i løbet af få uger.

Har du lyst til at være med? Skriv i kommentarerne herunder, så kan jeg jo eventuelt starte en flickr group, hvis der er opbakning.

Det lille blå hus

The little blue house

Jeg var på en lille gåtur i Aalborg Vestby og ude i Fjordbyen, der mest af alt kan kaldes en skurby, faldt jeg over dette flotte og farvestrålende hus.

Det er nu rigtigt hyggeligt med den slags små unikke huse, der er pyntet med alle mulige små specielle detaljer. Se for eksempel spiret på vinduet i gavlen: Et sejt lille dødningehovede Cool

Der e også et koøje i døren og ved siden af døren er der et hundehus (tror jeg.. det kan også være en smart kamufleret kasse til en gasflaske). Hundehuset har naturligvis også fået et lille matchende koøje Smile

Billedet er taget med mit 55-250mm objektiv og er efterbehandlet i Paint Shop Pro X4 og Topaz Adjust 5

Jeg hader driver problemer!

Jeg har fået en fin ny bærbar, så der har været nok at se til med at få installeret alle de værktøjer jeg har brug for på den nye maskine.

Alle mine billedredigeringsværktøjer er på plads og jeg er så småt ved at få en fornemmelse for hvordan skærmen gengiver farver, kontraster og lignende.

Jeg har også fået installeret den seneste driver til min Wacom Bamboo One, så jeg nemmere kan retouchere småting i billederne. Efter installationen tester jeg at alt virker. Det ser det ud til.

Et par dage senere sidder jeg så med et billede hvor jeg har behov for at klone et objekt ud af kanten på et billede. Jeg begynder stille og roligt at fjerne det uønskede objekt, da mit kloningsværktøj pludseligt holder op med at fungere. Jeg bruger så en halv times tid på at få justeret parametre i cloning tool i Paint Shop Pro, uden held.

Til sidst prøver jeg at bruge touchpad'et på min bærbare, og sørme om ikke det så fungerer præcis som forventet. Men med Wacom Bamboo pladen fungerer det ikke. Sært. Jeg prøver alle mulige tricks, uden held og så er det tid til at google problemet.

Det viser sig at være et problem i den seneste version af Wacoms driver (version 5.25). Det et er et kendt problem, men Wacom og Corel kan vist ikke rigtigt blive enige om hvem der har et problem.

Løsningen for mig blev at finde den CD-ROM der fulgte med pennen og installere driveren derfra (version 5.21). Så virker alt som det skal.

Irriterende at bruge flere timer på sådan et dumt problem. Med nu er tippet da givet videre, hvis andre støder på samme problem Wink

Copyright © 2017 - Design by FS