D-Noc Photography

Nyt objektiv: Tamron AF Di II SP 17-50mm f/2,8 XR VC

Jeg har i et stykke tid gået og overvejet at anskaffe mig et objektiv, der kunne afløse det 18-55mm f/3.5-5.6 objektiv der fulgte med mit kamera. Valget faldt på Tamron AF Di II SP 17-50mm f/2,8 XR VC.

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle have modellen med eller uden VC (Vibration Control), men endte med at købe det med VC. Der er godt nok nogen der mener at det uden VC er bedre, men uden at det på nogen måde kan dokumenteres.

Indtil videre er jeg godt tilfreds med objektivet, som er en stor forbedring i forhold til kit objektivet. Billederne er knivskarpe. Jeg har dog observeret at jeg får bedre resultater ved at slå VC fra, når jeg skal tage billeder af min travle 2 årige datter. Når jeg tager billeder af stillestående (eller bare rolige) objekter, er VC en stor fordel.

Jeg regner med snart at få tid til at lægge et eksempel på objektivets billeder på bloggen her.

Club Nuclear

The Old Club

Denne uges billede er taget i Kattesundet, Aalborg, og er den gamle bygning der tidligere husede Club Nuclear.

Jeg ved ikke hvad bygningen bruges til nu om dage, ud over at lægge mure til masser af grafitti.

Billedet er andet foto i mit Urban Black & White Cameraphone Dogma og er taget med min Samsung Galaxy S2 og efterbehandlet i Paint Shop Pro X4 og Topaz Black & White Effects.

flickr reklamer med kant

Jeg har flere gange overvejet at få en pro konto hos flickr. Det betyder blandt andet at jeg kan have mere end 200 billeder i min photostream, og at jeg slipper for reklamer. Jeg har besluttet mig til at vente med at vente til jeg nærmer mig mit upload nummer 200, for reklamerne har jeg aldrig haft noget problem med.

Nu er jeg lidt i tvivl om, om ikke det ville være synd at købe en pro konto. Det vil jo for eksempel betyde at jeg ville gå glip af annoncer som den her:

Omvendt er der jo ikke nogen tvivl om hvad det er firmaet ønsker at sælge Laughing

Jeg gad også godt vide hvad der sker når man trykker på den store blå knap.. ..selv om teksten jo taler for sig selv Wink

Gaden

Gaden

Så fik jeg taget hul på mit Urban Black & White Cameraphone Dogma.

Det første billede har jeg taget en regnvåd lørdag formiddag. Det er ikke just det tidspunkt de fleste mennesker ser Gaden, så jeg mente det kunne blive et spændende billede at se Gaden under andre forhold.

Jeg har for nyligt fået en ny bærbar, og har haft lidt besvær med at få indstillet skærmen korrekt, så derfor er dette billede en kende mørkere end jeg havde regnet med. Omvendt bidrager det mørke til atmosfæren i billedet.

Billedet er taget med en Samsung Galaxy S2 og efterbehandlet i Paint Shop Pro X4 og Topaz Black & White Effects

Officielt: Google Drive er landet

Selv om der har været rygter om Google Drive i evigheder, ser det nu endeligt ud til at det bliver virkelighed:

 

Du kan også få dit eget Google Drive her.

Jeg har endnu ikke fået adgang, men skulle få en mail når mit Google Drive er klart.

Jeg er spændt på at se hvad jeg kan bruge det til, og om det har været ventetiden værd. Det kunne måske være en nem og bekvem måde at lave en backup af mine RAW filer og lignende.

Copyright © 2017 - Design by FS