D-Noc.dk

Rebooted!

På spidsen

24. maj 2016 16:20 by D-Noc | 0 Kommentarer

300mm - f/5.6 - 1/50s - ISO 3200

Jeg er begyndt at kigge nærmere på minimalistiske billeder. Billeder der er opbygget af simple geometriske figurer og med så få elementer som muligt.

Et de resultater jeg har opnået indtil videre, er dette. Jeg har forsøgt at have fokus på symmetrien og det simple, og er selv rigtigt godt tilfreds med resultatet.

Undervejs i mine eksperimenter har jeg erfaret at det lang fra er alt der egner sig til at indgå i minimalistiske billeder, og at det faktisk er rigtigt svært at opnå et godt resultat, når man skal give hensyn til symmetri og balance i billedet, samtidigt med at det skal være interessant at se på, men der kommer helt sikkert mere i samme stil fra mig.

 

Hvor gjorde jeg af min kreativitet?

30. marts 2016 18:03 by DeeNoc | 0 Kommentarer

Jeg føler jeg har været her før... ..der hvor jeg pludseligt stopper op og opdager at selv om jeg tager mit kamera med mig og giver mig tid til at tage billeder når jeg er nogen steder henne, så bliver det bare ikke rigtigt til så meget. Det er lidt som om at lysten ikke rigtigt er der. Nej, lysten er der måske nok, men det er nok mere den der evne til at visualisere og eksperimentere den er gal med. Jeg ser ikke rigtigt de potentielle motiver for mig, og oplever gang på gang at jeg ikke gider tage søgeren op til øjet, fordi jeg enten føler jeg har taget et lignende billede før, eller at motivet bare er for kedeligt.

I bund og grund handler det vel bare om at min kreative kilde er blevet tømt. Det er ikke noget sjældent fænomen, det sker for de fleste kreative mennesker på et eller andet tidspunkt, og heldigvis kan den kreative kilde fyldes op igen. Jeg ved ikke helt præcis hvordan jeg skal gøre det, jeg har da en plan.. ..eller... måske snarere et udkast til en plan:

Jeg prøver at lade være med at spekulere for meget over det. Hvis jeg stresser over det begynder jeg at presse mig selv. Resultatet bliver dårlige billeder, frustrationer og en fortsat tom kreativ kilde.

I stedet bruger jeg min tid på at læse. Jeg læser sådan set altid, men lige for tiden læser jeg RIGTIGT meget. Star Wars Legends, tegneserier og artikler om alle mulige og umulige emner. Jeg har læst at det er noget af det bedste man kan gøre i sådan en situation som denne. Ved at udvide sin horisont får man ny inspiration og fornyet lyst til at udfolde sig kreativt.

Heldigvis har jeg et ret omfattende katalog over billeder, så jeg kan fortsætte med at lægge et nyt billede på hver søndag i lang tid endnu. Og heldigvis kommer inspirationen da også til mig ind imellem, som for eksempel da jeg for nyligt havde et kort ophold i Flensburg.

Jeg har en forventning om at når nu de lyse aftener begynder at komme, og naturen igen bliver fuld af farver, så er jeg tilbage med fornyet energi.